Forside

 

Vi vil have det dansksprogede rollespil tilbage!

Sprog skaber mening, og vi tror på, at et rollespil baseret på vores modersmål kan skabe endnu mere fordybende, troværdige og levende eventyr og verdener for alle danske rollespillere. Der er bare noget over ord som “spilperson”, “oksekærre” og “Kritisk-træf”.

Klassisk D20-system, baseret på Open Game License, med modifikationer.

Baseret på de klassiske og velkendte D20-systemer, med fokus på at reglerne skal favne nye såvel som garvede rollespillere. Med samlet set 40+ års erfaring med rollespil, med et hav af forskellige systemer, har vi ladet os inspirere af vores foretrukne elementer fra de mange systemer, og kombineret dem til MYTIKA.

Et modulbaseret system, så alle kan være med, som de ønsker

Ønsker jeres spilgruppe mere fokus på selve rollespillet og mindre fokus på regler? Er i vilde med “the grind” og nyder jeres gruppe at min-maxe jeres karakterer? Er jeres gruppe helt ny, og ønsker at få introduceret nye regler løbende, eller er i en erfaren gruppe, der ønsker et så avanceret et regelsystem som muligt at udforske? Uanset hvilken af disse i kan nikke genkendende til, er det muligt. Ved at gøre MYTIKA-systemet modulbaseret, muliggør vi at i som spilgruppe, selv kan styre, hvor komplekse eller simple regler i ønsker. Dette er også med til at skabe bedre rammer for at introducere nye spillere til rollespilsverden!

Smukt, indbydende og intuitivt

Kvalitet skaber stemning. Når man sidder med en bog der er lækker at røre ved, stemningsfuld at se i og inspirerende at læse i, er vores oplevelse at kreativitet og indlevelse i spillet stiger. Derfor er vores kunst i høj kvalitet, og søger at skabe en indre forbindelse til verden med stemningsfyldte billeder og grafik. Samtidig er opsætningen visuelt intuitiv og beregnet til at sikre et bedre læseflow. Og kvalitet i papir, indbinding og omslag sikrer, at de fysiske rammer ligeledes er i top. Målet er, at dette efterlader et samlet indtryk af mere end bare en bog.

Shop

Blogindlæg

Hello world!

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!